Fire gode råd til dig, der gerne vil i gang med havearbejdet

Blomster

Sommeren er ovre os, og for mange betyder det, at det er tid til at komme i haven og gøre klar til sommerens havearbejde. Hvis du også gerne vil i gang, men har lidt svært ved at få idéerne til hvad du kan gøre, giver vi dig her fire råd, som du kan bruge til inspiration, til din egen have eller terrasse.

 

Start i det små

Hvis det er første gang du skal begynde på havearbejde, kan det godt være en del uoverskueligt, hvor man først skal gå i gang og hvad der er realistisk at begynde på. Vi anbefaler, at du starter i det små og prøver dig frem, så du ikke går i gang med et projekt, som kan være for svær at overskue. Som det første, kan man ikke undgå at skulle igennem det kedelige arbejde først, såsom at fjerne ukrudt, samle blade og grene og ordne hæk. Når det er klaret, har du også et større overblik over din have og hvad det er muligt at gå i gang med.

 

Gør det nemt for dig selv

Til at starte med, kan du gøre havearbejdet nemmest for dig selv. Dette betyder ikke, at du skal springe over hvor gærdet er lavest, men blot starte ud med en ting af gange, så du kan få en føling med tingene. Du kan for eksempel starte med et minidrivhus hvor du kan begynde at så få afgrøder og holde dem. Et minidrivhus er godt til dig, der gerne vil i gang med at lave en køkkenhave, men ikke kan overskue et stort område, der skal passes og plejes.

 

Vælg nemme planter og blomster

Det er forskelligt fra blomst til blomst og plante til plante hvor meget vedligeholdelse, de skal bruge for at holde sig pæne. Er det derfor en af de første gange, hvor du skal plante nye blomster og planter, anbefales det, at du finder nogle arter, hvor du ikke skal bruge langtid på at vedligeholde dem, så du ikke kører død i det. Nogle planter holder sig bedst i forskellige tidspunker på året, derfor kan du overveje hvad du gerne vil have ud af dine nye blomster og planter og hvad du gerne vil have ud af dem, før du begynder at plante.

 

Brug krukker og bede

Krukker og bede kan være en nem og overskuelig måde at begyndte at plante på. Du skal ikke sørge for, at jorden i din have er klar eller være bekymret for at holde det pænt året rundt. Hvis du benytter et bed på hjul, kan du samtidig fjerne bedet i de perioder, hvor du ikke vil have planterne fremme.